BØRNEKONCERTER

Børneforestillinger med musik, teater og fortælling

Vi laver to årlige formiddagsarrangementer med klassisk klavermusik målrettet de 2-6 årige i Metronomen på Godthåbsvej 33, 2000 Frederiksberg.

Om foråret er det Dyrenes Karneval med musik af Camille Saint-Saëns.

Om vinteren ved juletid er det Nøddeknækkeren af Pjotr Tchaikovsky.

Begge forestillinger er interaktive med bamser og hånddukker, som danser og spiller skuespil i dukketeatret. Idéen er, at man får et indblik i den klassiske musik uden at man behøver sidde helt stille.

Medvirkende er dukkeførerne Carla og Conrad Pavlic og de to konservatorieuddannede pianister Anna Tomczak og Cathrine Penderup.

Varighed i alt ca. 40 minutter.

Billetter á 60 kr. sælges via Billetto.dk

Koncerterne er sponsorerede af Frederiksbergfonden